(+45) 28 35 69 00
Vi byder dig velkommen i vores reception og bar, hvor du får udleveret din nøgle. Har du spørgsmål, er det her du skal henvende dig.
En god dag på Bornholm starten med en skøn MORGENMAD. Den serverer vi fra kl. 7-10 i vores restaurant. Du kan også booke bord til frokost 11-16 eller aften 17-21, hvor vi byder på små skønne retter. Vi har et fremragende og alsidigt vinkort. I gården kan du nyde solen og en drink eller en fadøl.
Du kan studere vores FLUGTVEJE OG ALARMERINGSMULIGHEDER, på det kort du finder på bagsiden af din værelsesdør. Du må bruge lystigt af vores WIFI: GROENBECH-FREE.
Hotellet ligger midt i byen. Der kan være musik og fest fra gaden og på hotellet. Vi håber i har lyst til at deltage. Da vi er et hotel, fester vi selvfølgelig ikke hele natten. Er du ude til sent, kan du benytte vores nat indgang, vindeltrappen i gården. Husk din nøgle. Det er også den nemmeste vej til gårdhaven, hvis du bor på anden sal. Helt unødvendig at skrive, men vi gør det alligevel. RYGNING ER IKKE TILLADT INDENDØRS.
Vi ønsker ikke at forstyrre dig unødigt i din ferie. Hvis du vil have rene håndklæder, skiftet sengetøj eller andet, så henvend dig i receptionen med din nøgle, så giver vi dit værelset en kærlig hånd. VI håber du får nogle fantastiske dage og en masse gode oplevelser med hjem.
Alle os fra Grønbechs Hotel.
De fleste voksne Allingeboer, vil kunne fortælle dig historier om slyngelstuen Gøken, diskoteket eller fra deres sommerjob som opvasker i køkkenet på Grønbechs Hotel.
I 2014 blev bygningerne købt af den politiske netavis Altinget. De forfaldne bygninger er siden blevet nænsomt renoveret, så Grønbechs Hotel i dag fremstår lys og luftig, med en fin balance imellem den nordiske minimalisme og den hjemmelige hygge. Vi har lagt stor vægt på at skabe en personlig stemning, hvor man kan gå på kunstvandring i hotellets gange, eller slappe af i lobbyens bløde møbler. Qua sin placering midt i Folkemødebyen Allinge, er Grønbechs Hotel indrettet som Danmarks eneste politiske hotel, hvilket tydeligt kan mærkes når politikere, lobbyister, Bornholmere, journalister og interesseorganisationer invaderer den lille havneby. Du skal dog ikke være bange for at blive afkrævet dit politiske ståsted, når du tjekker ind, da vi går langt mere op i, at du får et godt ophold, end hvilket parti du stemmer på.